I september synger vi...

Marken er mejet, og høet er høstet,

kornet er i laderne og høet står i hæs.

Frugten er plukket og træet er rystet,

og nu går det hjemad med det allersidste læs.

//: Rev vi marken let,

det er gammel ret,

fuglen og den fattige skal også være mæt. ://

Loen vi pynter med blomster og blade,

vi har georginer og bonderoser nok.

Børnene danser allerede så glade,

alle vore piger står ventende i flok.

//: Bind så korn i krans,

hurra, her til lands

slutter høsten altid med et gilde og en dans. ://

Solen er så rød, mor,

og skoven blir så sort.

Nu er solen død, mor,

og dagen gået bort.

Ræven går derude, mor.

Vi låser vores gang.

Kom, sæt dig ved min pude, mor,

og syng en lille sang.

Himlen er så stor, mor,

med klare stjerner på.

Hvem monstro der bor, mor,

på stjernen i det blå?

Tror du, der er drenge, mor,

der kigger ned til mig? 

Og tror du, de har senge, mor,

og sover li’som jeg?

Hvorfor blir det nat, mor,

og kold og bitter vind?

Hør den lille kat,mor,

den mjaver og vil ind.

Mågerne og ternerne

har ingen sted at bo.

Å hør, nu synger stjernerne.

De synger mig til ro.

Æbler lyser rødt på træernes grene,

høsten går ind.

Går igennem skoven ganske alene,

stille i sind.

Omk:

Gyldne farver og sensommerbrise

fylder hjertet med vemodig musik,

går og nynner en sensommervise

fjernt fra byens larmende trafik.

Sommerbrisen danner krusning på søen,

mystisk og sort.

Stæreflokke svæver højt over øen –

snart tager de bort.

Omk:

Gyldne farver og sensommerbrise

fylder hjertet med vemodig musik,

går og nynner en sensommervise

fjernt fra byens larmende trafik.

Duft af brænderøg blandt brunlige bregner,

blåsorte bær.

Stille summen mellem blade som blegner –

af’tnen er nær…

Omk:

Gyldne farver og sensommerbrise

fylder hjertet med vemodig musik,

går og nynner en sensommervise

fjernt fra byens larmende trafik.

Modne rønnebær bag dybgrønne grene

rødt titter frem –

Går igennem skoven ganske alene –

nu må jeg hjem!

Omk:

Gyldne farver og sensommerbrise

fylder hjertet med vemodig musik,

går og nynner en sensommervise

fjernt fra byens larmende trafik.

Se min kjole, den er grøn som græsset.

Alt hvad jeg ejer, det er grønt som den!

Det er fordi jeg elsker alt det grønne,

og fordi en jæger er min ven…

Se min kjole, den er blå som havet.

Alt hvad jeg ejer, det er blåt som den!

Det er fordi jeg elsker alt det blå,

og fordi en sømand er min ven…

Se min kjole, den er rød som rosen.

alt hvad jeg ejer, det er rødt som den!

Det er fordi jeg elsker alt det røde,

og fordi et postbud er min ven…

Se min kjole, den er hvid som sneen.

Alt hvad jeg ejer, det er hvit som den!

Det er fordi jeg elsker alt det hvide,

og fordi en møller er min ven…

Se min kjole, den er sort som kullet.

Alt hvad jeg ejer, det er sort som den!

Det er fordi jeg elsker alt det sorte,

og en skorstensfejer er min ven…

Se min kjole, den har alle farver.

Alt hvad jeg ejer, det er li’som den!

Det er fordi, jeg elsker alle farver,

og fordi en maler er min ven…